Individuel træning
Har du en hund, der har svært ved at koncentrere sig til holdundervisning, eller har du overtaget en voksen hund, som du ønsker at lære nogle grundfærdigheder, så kan individuel træning være den optimale løsning for jer.

Enetimer
Du kan vælge at købe enetimer, hvis du ønsker en skræddersyet undervisning af præcis din hund og dig. Det kan være i situationer, der driller jer i hverdagen, eller særlige ønsker indenfor lydighed eller rallylydighed.
Har du overtaget en voksen hund, vil det ofte give en rigtig god start med 2-3 enetimer fordelt over en måned.
Jeg tilbyder enetimer på hverdage i tidsrummet 9.00-16.00.
Det koster 650kr/time eller du kan købe 3 gange 1 time for i alt 1.750kr incl moms. Evt kørsel til din adresse koster 3,81 kr pr kørt km.